Spedejens Spådom
Med tromme og fløjte indtager Spedejen (spåkonen) pladsen.
Hun har syv pilestave med. Når hun kaster sine stave åbner de døren til fremtiden.
Stavene kan fortælle hende både om den enkeltes nære fremtid og større samfundsanliggender.
Med sin baggrund som danser og sanger og sit udstrakte kendskab til folkekulturens historie,
giver Elisabeth figuren både dybde og autenticitet.
Det er et humoristisk, musikalsk og poetisk spil, som er skabt til pladser, parker, gader, strande
og hvor det ellers kan tænkes.
Udover Spedeje-spillet, har Elisabeth Groot et stort og alsidigt repertoire af herlige gamle skæmteviser og ballader,
som hun fremfører med sin tromme og fløjte til stor fornøjelse for gæster, bodholdere og andre sjæle.
Hvis en ged eller en ko er blevet væk, mestrer hun også de råb, der kan lokke dyrene hjem igen.
Skal der gang i dansen er Elisabeth tillige en glimrende dansemester.
Med sin evne til at rejse i tiden er ”Spedejens Spådom”
et oplagt indslag i mange sammenhænge.
I øvrigt er spedejen til disposition efter aftale
Spilleplads: 6x6 m Pris: 5300 kr.
Selve orakelspillet varer ca. 25. minutter og kan spilles flere
gange efter behov.
Se også
Nordisk Kraft som er Elisabeths website