
Danseteatret NordenFra
Gadeteater
Musikalske parader
Indendørs forestillinger
Stedsspecifikke events
Kulturkaravaner
Dans, teater, sang og musik
NordenFra er et turnerende danseteater med forestillinger der har krydset Danmark og resten af verden på langs og på tværs gennem en del år.
Danseteatrets ensemble består af både musikere og dansere.
Møde mellem rødder og avantgarde.
Vi kombinerer moderne og traditionelle udtryksformer med den nordiske og østeuropæiske folkekultur.
Der indgår både dans, musik og sang i alle dele af forestillingerne. Teatret skaber nogle helt originale forestillinger, der består af en række musikalske billeder, der kombinerer det enkle og det kraftfulde.
Teatret har gennem mange år haft det mål at bringe dansen væk fra de etablerede scener for at møde sit publikum der, hvor det er, og vi arbejder derfor med at kunne optræde i utraditionelle forestillingsrum, på gader og stræder, samt i skov og ved hav.
NordenFra kan noget helt specielt
Deres forestillinger er vilde, milde, smukke og meget originale.
Musikken kalder på glæden i vores kroppe og danserne har en helt
vidunderlig energi og kraft. Mere af det.
Annegrete Kamilles, Skaber og leder af Musik over Præstø Fjord
Tappernøje

I gruppens optræden indgår dans, musik, sang og scenografi i en fast sammentømret helhed, men når forestillingen er forbi, bryder gruppen den usynlige mur ned til publikum og udviser en enestående lydhørhed overfor øjeblikkets og fællesskabets muligheder. Her viser NordenFras helt unike force sig i fuldt flor, for det opleves som om de skaber øjeblikke af stor skønhed. De har en evne til at få andre til at lege med og give det bedste de har i sig, og det viser sig, at når man øser af traditionens dybe brønd, så mindskes forskellene. Så kan unge og gamle mødes, bretonere og baltere, kurdere og kosakker, ja selv tyrkere og grækere eller jøder og palæstinensere kan mødes menneske til menneske. Og det er vel i grunden en vigtig evne i en tid, der er præget af fremmedhad, etniske udrensninger og magtens militære “løsninger”.
Søren Plum – tidligere pressemedarbejder (R I P)
Det helt centrale for NordenFra er mødet – at skabe et rum, hvor forskellige mennesker, grupper, kulturer mødes nært og personligt og giver hinanden af deres overskud. Det er en urgammel nordisk tradition, at mødes årligt på tinge og udveksle gaver og kundskab, dyste og lege og skabe nye forbindelser.
VISIONER FRA VANDKANTEN 2021
FRA MØN TIL BLOKHUS I HESTEVOGN
KULTURKARAVANE I 2 MÅNEDER
750 KM GENNEM DANMARK
