Danseteatret NordenFra voksede ud af Danseteatret Pulcinella, som startede fra Århus Teaterakademi i 1986.

I 1983 dansede Elisabeth Groot hos Marie Brolin Tani og i 1986, med god opbakning fra hende, dannede Elisabeth, sammen med fire unge dansere, Danseteatret Pulcinella, et af de første turnerende danseteatre for skolebørn i Danmark. 

 

Omkring 1988 skiltes vejene på fredelig vis for de oprindelige fire dansere i Pulcinella, men Elisabeth fortsatte. Gennem sit møde med den danske folkemusik, og via danseforestillingen “Min Mormor kunne flyve” i 1991, samlede hun den nuværende trup, som i 2000 skiftede navn til Danseteatret NordenFra.

 

NordenFra kombinerer både traditionelle og mere avantgardistiske udtryksformer med folkekultur både fra Danmark og Østeuropa. Dans, musik, balladesang, fortællinger og kædedans. De fleste forestillinger er udendørs forestillinger med musikalske parader som optakt. Ind imellem laver teatret indendørs events med koncerter og mindre performances.

​

Saltets vej 1997” blev startskuddet til en del større karavaneprojekter og andre kulturprojekter i ind og udland og siden er det blevet til mange forestillinger. Mest udendørs med levende musik, gadeparader og stedsspecifikke begivenheder. Forestillingerne bliver skabt som en kollektiv proces, hvor alle bidrager med ideer og oplæg.

​

Der er ofte nogle, der spørger NordenFra, hvor musikken er fra? Er den fra Østeuropa, Frankrig eller Irland eller hvad? Men den er altså pæredansk. Den danske folkemusik er idegrundlaget. Melodierne, sangene, dansene fortolkes, så de lever i den sammenhæng NordenFra skaber. Gennem deres arbejde med den ældre ballademusik får musikken et stærkt slægtskab med oprindelig musik fra andre verdensdele og sammen med den nyere danske folkemusik skaber de på en eller anden måde en helt original lyd, som er sin egen, men alligevel meget genkendelig. Noget af musikken er også nykomponeret. Musikerne har skabt melodier til forestillingerne ud fra deres forskellige musikalske baggrunde. Man kan høre musikken her på siden.

 

Elisabeth fortæller:

Med dansen og vores kropslige udtryk er det anderledes og alligevel det samme som med musikken. Vi arbejder i NordenFra kropsligt med bestemte stemningstemaer, historier og leder efter et abstrakt sprog, der næsten altid er ordløst, men som fremstår som en serie af levende billeder, der smelter sammen til en helhed sammen med musikken. Vi inspireres i den proces også af de forskellige folkelige og moderne dansetraditioner, men det essentielle er forbindelsen til den stemning og tilstand vi gerne vil formidle.

 

Vi arbejder mest med udendørs forestillinger. Det kræver nogle andre valg i den kunstneriske proces end hvis vi arbejder med indendørs sceneforestillinger. Det er f.eks. sværere at arbejde med små delikate nuancer både i musikken og i dansen, så dem skal vi kæle for på en særlig måde. Vi arbejder også altid akustisk, hvilket bl.a. betyder, at vi kan spille de mærkværdigste steder uden strøm og andre tekniske hjælpemidler. Som årene er gået, er det også blevet aktuelt for os, hvordan vi transformerer den fysiske kraft, vi havde da vi var yngre, til et tilsvarende kraftfuldt udtryk i en anden fremtrædelsesform.